Socialrådmand har svært ved at indrømme fejl i sag om 3 libanesiske børn!

Århus. Indrykket den 4. juni 2010 af Leif Randeris

Men alligevel tak til Rådmand Hans Halvorsen.

Efter at have afvist alle Indvandrerrådgivningens oplysninger om svigt fra hans magistratsafdeling, har rådmanden nu meddelt, han vil hente børnene hjem fra Libanon. Men først skulle sagen hemmeligstemples, så medierne og offentligheden ikke kunne få de faktiske oplysninger om sagen. Det måtte Indvandrerrådgivningen så give. Herefter måtte Indvandrerrådgivningen modtage rådmand Hans Halvorsens slet skjulte trusler om mulig anmeldelse for brud på tavshedspligt.

Indvandrerrådgivningen ser ikke problemet løst. Den Sociale magistrat har i flere år sejlet rundt med indsatsen til at løse problemerne i familien. Selvfølgelig er arbejdspresset på den enkelte socialrådgiver stort, selvfølgelig er der og skal være den nødvendige dokumentation for at kunne tvangsfjerne børn. Men i denne sag, er der så tydelige udtalelser fra forældrene på, at de ville
sende børnene til Libanon, så der er mere galt end, ”at der er sket et tillidsbrud”, som rådmanden udtaler. Der er sket faglige fejlvurderinger af børnenes tarv.

Indvandrerrådgivningen har direkte opfordret hans medarbejdere til at skride til tvangsfjernelse.

Den sociale magistrat skal simpelthen til at ændre procedurerne, der skal ikke gives ”et tilbud der ikke kan afslås”, altså en frivillig aftale med en trussel om tvangsfjernelse. Der skal tvangsfjernes. For os i Indvandrerrådgivningen er der ingen tvivl om, at det var dette der skulle ske, vi har som tidligere fuldmagtshavere for familien indgående indsigt i familiens problemer, deres manglende anerkendelse af det, samt deres manglende tillid til den sociale magistrat. Det er ganske simpel røgslør Rådmand Hans Halvorsen lukker ud i medierne, med udtalelserne om tillidsbrud.

Rådmand Hans Halvorsen har flere problemer, dem har han arvet fra tidligere rådmænd. Indvandrerrådgivningen er bekendt med endnu en sag, hvor der blev givet ”et tilbud der ikke kan afslås”, en frivillig aftale eller truslen om tvangsfjernelse. Her forsvandt den ene forældre med 4 børn, der sandt for dyden havde behov for samfundets varetagelse af deres tarv.

Et andet problem er, at 2005 var der over 200 børn, som Århus Kommune ikke kunne forklare, hvor der var. De var ganske simpel forsvundet fra daginstitutioner og skoler i Århus. Den daværende Borgmester Louise Gade bekendtgjorde, det ville hun til bunds i. Byrådets medlemmer har til tider vågnet op og forlangt redegørelser om de vedvarende manglende børn, der tydeligvis er på mere en længerevarende ferier. Det kaldes af os i Indvandrerrådgivningen for genopdragelsesrejser.

Og det haster, med at få styr på vore små medborgere i Århus. Regeringen og de fleste af folketingets partier har vedtaget den såkaldte ”Serviceeftersyn af Udlændingeloven” . Her er loven blevet strammet så meget, at børn på genopdragelse og uden dansk statsborgerskab, nu mister deres opholdstilladelse efter 3 måneder. Kommunerne skal indberette disse genopdragelsesrejser, men i 2009 var der ikke en eneste indberetning til Udlændingeservice.

Det er børnene på genopdragelse, der er tabere i dette spil, de vil aldrig glemme det danske samfund, men der er ikke for noget godt. Det føler sig med rette svigtet. I en tid, hvor der ofres mange af borgernes penge på konferencer om radikalisering, kunne disse borgernes penge bruges meget mere velanbragt på, at hjælpe børn i umulige og kaotiske situationer i de Århusianske udsatte familier.